16. maj 2011

Kreativ opbevaring

Hvorfor have sine bøger stående i en kedelig bogreol når de kan stå i en fed gammel kuffert?
Hvorfor smide sine vinylskiver ind i en lukket kommode – eller lade dem ligge i en stak der vælter så snart man skal smide én på afspilleren – når de står fantastisk i opbevaringskassen til en gammel symaskine?

Det er måske ikke en banebrydende idé, men det holder: anvend diverse tasker/kasser/kister m.m. til noget de ikke oprindeligt var beregnet til og få det dobbelte igen – nemlig 1) du får en fed gammel kasse (el.lign.) frem hvor den kan ses, og 2) du får opbevaret diverse ting på en interessant måde frem for i de vanlige "systemer" såsom en reol.
Det være sig LP'er, CD'er, DVD'er, bøger eller lignende.

Hjemme hos os står de vigtigste i vinylsamlingen i en kasse der oprindeligt opbevarede en gammel symaskine. Symaskinen blev placeret på sybordet og kassen blev brugt til hvad man skulle tro den var designet til: opbevaring af verdens fedeste format (også kendt som "LP").
Desuden er en "slat" af bogsamlingen kommet til sin ret i en gammel vintage kuffert (se også salgs-sektionen 'Sko og tasker').

Bonus-idé: Som det kan ses på billedet med vinylen har vi placeret kassen på en flot stol af ældre dato (købt af én af vores naboer faktisk). Brug gamle stole i stedet for kommoder el.lign. til at placere diverse sager på. Stole er gode at sidde på... men også gode at smide sine sager på!


0 kommentarer: