9. okt. 2011

Koncert, loppe og Zeitgeist.. intet mindre!

Der sker en masse spændende ting for tiden som hver især kunne kræve sit eget indlæg. Men det har jeg ærlig talt ikke tid til.. så her kommer lige et lille sammensurium :)

I fredags var vi til koncert ved Ian Anderson sammen med Charlottes forældre – og det var intet mindre end SUBLIMT! Det var med andre ord hinsides grænserne for enhver forventning. Ian Anderson er født i 1947 og har siden udgivelsen This Was i 1968 nydt stor succes – med et klart højdepunkt i slutningen af tredserne start halvfjerdserne hvor andet og tredje album kom til dagen: Stand Up (1969) og Aqualung (1971). Men Ian hvilede ikke på laurbærene i noget øjeblik; der blev udgivet og udgivet og udgivet, alt sammen løbende op i 22 studie albums (et af dem som solo album) og utallige af fantastiske koncerter over hele verdenen... At vi fik lov at tage del i denne rock-epoke er for mig et meget stort øjeblik! Og at Ian var så frisk, sjov og stadig sprællende på scenen – værende midt i tredserne – er mig et vidunder jeg ikke havde kunnet forudse. Det var virkeligt SUBLIMT!


Først har vi de to tossede koncertgængere klar i deres stol..


Og så udsigten fra koncertgængernes plads..


Og sidst, men ikke mindst, ser I den kære Ian Anderson som var det taget ud af Esbjerg-koncerten – omend billedet ikke er taget til denne koncert.. (billedet er fundet her: http://esbjerglive.dk/details/5449-ian-anderson-m.-band/esbjerg/2011-10-07/20-00)

Lørdag stod dagen mest på afslapning ovenpå den store koncert.. men det holdte os ikke tilbage for atter at være forbi Abbe Pierres Klunsere og gøre os et lille kup – som altid. Vi har fået os nogle virkeligt lækre ting, nogle af hvilke I nok kommer til at høre mere om.


Her er et lille udpluk af tingene vi fandt os denne gang..

Idag skal vi på bagagerumsmarked i Skalborg og derefter direkte til min mormors fødselsdag – så der er igen fuld skrald på dagen. Til trods for dette stod jeg alligevel op med en video i tankerne som jeg gerne ville dele med jer..

ZEITGEIST. Har I hørt om disse fantastiske film? Set nogle af dem? Luret de mange fede trailers m.m. på YouTube? Hvis ikke så anbefaler jeg kraftigt at få kigget dem igennem. Hvis I har set dem anbefaler jeg kraftigt at se dem igen.. og igen.. og igen.. og igen :) Jeg vil smide dette link op til jer (http://zeitgeistmovie.com)og håbe så inderligt at I vil kigge nogle af filmene igennem – de kan ses gratis på YouTube og links til de forskellige film ligge på siden jeg har linket til ovenfor.. :) Filmene omhandler (sjovt nok) tidstypiske fænomener af global art – såsom krig, social udnyttelse og korruption i 2007 hvor krig naturligvis nok var et "hot topic". Der skal i øvrigt lige advares her: den netop nævnte film indeholder ubehagelige billeder der så sandeligt ikke er for de sarte sjæle!! Her i 2011 har vi så den økonomiske krises vedholdenhed at forholde os til – hvorfor den seneste film Moving Forward netop omhandler økonomi, kapitalisme m.m. Jeg vil derfor give jer muligheden for at nyde traileren her:



0 kommentarer: