31. mar. 2012

Mere Egholm Festival 2012....

Ja ja, der er hørt meget om det – men det betyder da ikke vi er nødt til at holde mund om det, gør det?!

Neeeeeej... det tror jeg nok ikke lige...

Der sker en hulens masse (liiidt stresset er vi vist også i ny og næ), og det ser lovende ud:

1) billetsalget er sat igang på BILLETnet

2) Der har været bragt en virkeligt fin reportage angående arrangementet i Nordjyske

3) Facebook siden nærmer sig de 500 "likes"

4) Der er dukket massevis af lækker musik op på sæt-listen:

- Silo3000
- Echo Lips
- Christoffer Mariegaard
- Örkenstorm
- Rune & the Brakemen
- Bagdad Beat
- Lasse Vestergaard
- Woodhouse
- m4
- Jonas Schou

DET ER SA'GO'NEDME SPÆNDENDE ! ! !



25. mar. 2012

Lopper i Gigantium






Igår var vi et smut i Aalborg til loppemarked i Gigantium. Forventningerne var lave og vi var forberedte på, at det måske ikke lige var noget for os. Men vi blev overraskede og endte med nogle ret så fantastiske og lækre køb, jubi.

Vi fik købt den fineste picnickuffert (indholdet er vi dog ligeglade med - vi har allerede en masse fine ting), en lækker kuffert i fantastisk stand til minirejser, en stor stak lp'er og den fineste træfugl fra Mogens Eigenbrod. De smukke knapper er fra et kræmmermarked i Halvrimmen, som vi tog forbi på vejen hjem.

Der er også åbent i dag i Gigantium og mon ikke der stadig er lækre ting at finde?

21. mar. 2012

Posten kom forbi...

... med det fineste og lækreste og længeventede garn.



Jeg har ikke strikket i en hel uge, og abstinenserne kører på højtryk, så der skal for alvor strikkes igennem i dag, jubi! Oj, hvor har jeg bare glædet mig (og der er blevet hoppet op og ned på stuegulvet i ren begejstring). Der er indkøbt garn til pudebetræk, den fineste kjole og et lille hemmeligt moster-projekt. Det skal nok blive godt.

Og mine aller varmeste anbefalinger til Tante Grøn. Det startede ellers noget så uheldigt med, at min ordre forsvandt i deres system, og jeg ikke kunne forstå, hvorfor der ikke skete noget. Jeg sendte en spørgende mail, og kort efter blev jeg ringet op af den sødeste kvinde fra Tante Grøn. Dyb og ægte beklagelse over min forsvundne ordre og generelt en fantastisk god kundeservice. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg bestiller hos dem.


10. mar. 2012

Egholm Festivalen tager form...

Egholm Festival 2012 tager, for hver dag der går, efterhånden mere og mere form..

I kan blandt andet følge med på vores Facebook side hvor der løbende vil være masser af information om band-navne, billetsalg og alt det løse. Så hop ind på den (tryk her) og "syntes om", så vil I få al den fornødne info I kunne ønske jer :)

Herudover er der også dukket et logo op som du kan "nyde" her:


Logoet er udarbejdet af Charlotte og jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet! Håber (også) I kan lide det derude.

Ud over dette lækre benarbejde med den grafiske identitet, er der blandt andet dukket et band-navn op på sæt listen som glæder mit hjerte utroligt meget. Ikke blot fordi det er lækre toner til smækre rim, men fordi de tillige er bekendte, som jeg er glad for at promovere.

Det drejer sig om intet mindre end Hotboxin' Hotdogs, og I kan her nyde dem i en lille video herunder (hvor de mange "homies" flyver ind og ud af billedet i baggrunden)....



8. mar. 2012

Touching Grace på Egholm Festival 2012

Ja, som overskriften så pænt gør klart, så er Touching Grace nu også dukket op på sæt-listen..

Vi glæder os!

Her kan I lige få en teaser...


5. mar. 2012

Lidt mere til festivalen..

Som jeg efterhånden har fået gjort klart i et par indlæg det seneste stykke tid, så er jeg igang med at arrangere Egholm Festival 2012 sammen med et par gode venner.

Vi er efterhånden ved at have skrabt et par gode bands sammen – og nedenfor er der et indlæg med to af dem. Her syntes jeg lige I skal have lov at nyde et par af de andre.

Først har vi et virkeligt lækkert (nu) københavner-band med navnet Rufus Spencer:


Dernæst går vi helt lokalt og lader Martin fra Nørresundby give et nummer:


More to come........

2. mar. 2012

Nye bands til Egholm Festivalen

Som om det ikke er nok i sig selv at det idag er fredag.. at vi har været til Abbe Pierre.. og at der har været solskin hele dagen..

Nej nej, dagen skulle vise sig at være endnu lysere og skønnere med de to nyankomne gæster på set-listen til Egholm Festivalen 2012.

Lad os fejre ankomsten af de to lækre Aalborg-bands: The Rosie Way og Stonebird. Nedenfor kan du høre en lille melodi med hver af de to.

God weekend!