20. jan. 2012

På vej mod en lysere fremtid...


Indlæggene har været for sjældne i efterhånden laaaaang tid. Det er naturligvis ærgerligt. Jeg håber vi får taget os noget bedre sammen henover den nærmere fremtid. Det er dog ikke det som indlægget her skal handle om. Næh nej, det skal handle om andre ting i fremtiden.

Det har været en mærkværdig og hård tid igennem de seneste måneder. Som om livet var gået lidt i stå – for os begge på hver sin måde. Det gik stille og roligt op for os, og det blev det næsten kun værre af... Men efterhånden fik vi taget fat i roden, og nu er vi på vej mod bedre udsigter. Der er mange ting jeg kunne nævne her, men jeg vil nøjes med nogle enkelte:

1) En sukker-"detox" er sat igang (denne uge og tre uger frem) hvor der ikke bliver indtaget et eneste gram sukker

2) Madplanen er opdateret, forbedret og sundheds-promoverende

3) Træning af diverse arter er sat igang (blandt andet er C igang med at svinge Ulla-hulahopring dagligt)

og, vigtigst for mig personligt

4) Jeg har meldt mig til aftenskole – mere specifikt har jeg tilmeldt mig en merkonom uddannelse i ledelse.. og dette altså samtidigt med at jeg fortsætter på arbejde

Så NU er vi igang med at forbedre lidt på tilværelsen – også selvom det har sine hårde aspekter. For det er da ikke fordi vi har gjort livet mere "behageligt". Det er da (delvist) barske ting. Men det er også ting vi syntes det er brug for... og, vigtigst af alt, det er ting der booster samvittigheden :)

Der er mange flere tiltag at nævne, og der kommer sikkert flere. De specifikke tiltag er egentligt lidt irrelevante. Det vigtige her er at vi er igang med at forbedre vores tilværelse lige der hvor vi ser fejl og mangler – eller under-opfyldelse af behov.

Jeg har tiltro til en rigtig lys fremtid!

Glæder mig til morgendagen!!!

0 kommentarer: